At tvinge, presse, stresse og straffe føles gammeldags og forældet. Ingen af disse ord forbindes med noget konstruktivt – tværtimod får vi automatisk negative følelser og tanker, når vi hører dem, læser dem eller oplever dem.
Alligevel findes der mennesker, som dagligt anvender disse ord i praksis i et forsøg på at skabe eller opbygge noget. Det er en gåde for mig. For mig nedbryder disse ord noget, der allerede eksisterer – de bygger bestemt ikke op.
I min verden er det ikke kun vigtigt hvad man kommunikerer eller informerer om, men hvordan man gør det. Hvordan vælger vi at fremføre vores budskab eller meddele nogen det, vi ønsker at sige? Hvilken følelse ønsker jeg, at modtageren skal få – uanset om det handler om kommunikation, hvor flere individer er involverede, eller information, som mere handler om blot at videregive en oplysning?
Når det gælder kommunikation, synes jeg, det første spørgsmål man bør stille sig selv er, om jeg overhovedet ønsker, at modparten skal give et svar – med andre ord deltage i “samtalen”, så det faktisk bliver en samtale. Ønsker jeg ikke det, så handler det i stedet om information. Disse to forskellige strømme har en tendens til at blive forvekslede.
Kommunikation kræver medvirken og respons. Kommunikerer jeg med min hest, vil jeg have, at den svarer mig. Med andre ord skal der komme en reaktion – og denne reaktion er altid den rigtige ud fra det, jeg har valgt at kommunikere. Input skaber output.
Information er mere en oplysning. I relationen til en hest kan det f.eks. være, når jeg fortæller hesten, at vi skal gå lige her og ikke et andet sted. Så handler det om hvordan jeg formidler denne information, så hesten både har lyst til at gå netop her – og gør det med tillid.
Tilbage til tvang, pres, stress og straf. Jeg tror, de fleste af os hestemennesker i bund og grund vil vores heste det bedste og ønsker, at livet med hestene skal være godt for alle parter. Men jeg tror, vi nogle gange gør for meget uden at tænke over, hvordan vi formidler vores budskab og hvad formålet egentlig er. Vi glemmer, hvordan vores signaler kan tolkes, og hvilke uudtalte ord der hænger i luften. Hvordan opfattes det, jeg prøver at formidle? Hvilken følelse efterlades modparten/teammedlemmet med?
Hvordan ville jeg selv reagere, hvis rollerne var byttet om?
(Dette blogindlæg er oversat med AI. Vi bestræber os på nøjagtighed og klarhed, men visse nuancer kan variere. Tak for din forståelse.)
