Endelig er foråret kommet for alvor – eller som vi siger her i Skåne, forsommeren. Det er magisk smukt derude med bølgende rapsmarker, lysegrønne lunde, kodrivere og syrener overalt, hvor man kigger hen. En fryd for både øjet og sjælen.
Jeg er en person, der bruger meget tid i bilen på vej mellem forskellige steder og møder. Jeg elsker at følge årstidernes skiften gennem bilruden, og lige nu er det allerbedst. I det vajende græs går heste, der netop er blevet lukket på græs. Føl dukker op i foldene ved siden af deres beskyttende mødre, og enkelte heste tager en lur i den varme sol. Endnu har de summende insekter ikke for alvor meldt deres ankomst, så man kan stadig nyde lidt ro.
Men ro og fred er der måske ikke meget af på denne tid af året, hvis man er en aktiv hesteperson. Når vinteren slipper sit tag, får jeg lyst til at gøre alting – alt det, jeg tidligere tænkte, at jeg ville tage mig af senere. Vaske alle hestene i stalden, rydde op i sadelrummet, muge ud i foldene, tage til udendørsbaner, vaske vinterdækkener, besøge hestesportsarrangementer og endelig komme ud og konkurrere igen.
Jeg må ganske enkelt lave en prioriteringsliste – eller måske kalde det en bucketliste, for det føles som om, det vil tage lang tid at få det hele gjort.
I weekenden begynder jeg dog at krydse af på listen, når jeg – selvfølgelig sammen med Malin – deltager i Pramm Memorial på Jägersro. En dag fuld af solskin (ifølge DMI) og en masse fantastiske heste. Det bliver så sjovt – jeg har aldrig set galopløb live før.
Og så er der det allermest spændende, der skal ske for os denne forår: elskede Greta skal bedækkes. Hvis alt går vel, bliver min hjertes hest mor næste år. Som sagt – det er nu, det begynder…
(Dette blogindlæg er oversat med AI. Vi bestræber os på nøjagtighed og klarhed, men visse nuancer kan variere. Tak for din forståelse.)
